tirsdag den 6. november 2007

Institutioner og computerspil

Efter at have læst artiklen Doom i Havnbjerg må jeg sige, at jeg genkender mange af de observationer som bliver beskrevet. I vores SFO var der dog kun 2 computer og de havde ikke noget netværk, men fælleskabet var der og man fik tit duften af sure sokker i næsen, når man skulle op på hemsen for at se, hvad det var der skete ved skærmene, fordi der var så mange børn.
Her kunne man også tydeligt se, at det var de store drenge som havde styr på reglerne og fremgangsmåden i spillene og at de mindre drenge skulle se på. De store drenge har, set med de små drenges øjnes, gennem deres "Know how" omkring spillet opnået en form for status, de er seje og kan finde ud af denne komplicerede computerteknik, med alle de knapper og nye beskeder der hele tiden dukker op på ny. Og de små drenge er, fordi de ser op til de store, blevet accepteret, de bliver tolereret, når de ser på og stiller spørgsmål, fordi det bekræfter de store i, at det er dem der er gode og kan finde ud af det. Dette fællesskab, som kommer op at stå, kunne man også følge udenfor computerrummet. Rollerne er fordelte, de store er de "seje" og de små, er dem der skal lære endnu, men det er på en rar møde det foregår, de er flinke ved hinanden og finder ud af, at det kan være en fordel at lære fra hinanden.
I starten har jeg heller ikke forstået, at de andre bare gider at sidde ved siden af og se på, men det er som der også beskrives i artiklen, meget mere der foregår i sådan et forløb.
Min oplevelse om pædagogens rolle, med hensyn til computerne, har ikke været den store "aha-oplevelse", børnene fik sedlen til at skrive sig på, og hvis de mindste skulle have hjælp til at logge sig på, så blev det gjordt. Men hvor er den virkelige interesse for det børnene laver ved computeren? Kommer man op og kigger, tror børnene tit at noget er galt, de føler sig kontroleret og det kan ikke være rigtigt. Man skal ikke selv være verdensmester i spil, for at tale med børnene om det de spiller/foretager sig på computern, men det er sikkert godt at holde sig opdateret, vise interesse og spørge dem, hvad det er de laver. Børnene må godt stå i rollen, som den der har mere forstand på det, det styrker dem i det de kan og de bliver ikke kun ivrige til at gøre det endnu bedre, men lysten til at fortælle om det de har lavet med computerne bliver også større.
Jeg fandt i Børn og unge artiklen Computer pæd@gogik . Mellem disse to artikler ligger der 5 år. Og hvor vi i den første læser, at pigerne ikke er så aktive, er der sket en udvikling og pigerne kan endda få drengene til at lege med pigespil.
I denne fritidsklub, må jeg nok sige, at man har gjordt noget ud af alle tre punkter, som vi i dette indlæg skal forholde os til. Og jeg ser tydeligt den kulturelle udvikling i det.
Musik med computeren, før i tiden blev der lavet trommer af kokosnødder.
Invitationer og bogmærker, før i tiden blev der klippet og klistret.
SIMS spillet, da jeg var barn, klippede jeg personer og ting og sager ud af varehus kataloger og lavede sådan en egne verden.
Det hele har forandret sig, men stadig laver vi og også børnene de samme ting, bare på en anden måde. Legen er der stadig, børnene udvikler deres kompetencer, bare på en anden måde.
Jeg vil mene, at computeren er et vigtigt redskab, som ikke kun skal bruges af børnene selv, men som Søren Nørgaard siger i artiklen, der skal være en voksen, der arbejder sammen med børnene, inspirerer dem og introducerer nogle nye ting for dem.

Vi lærer en masse i multimedie lige nu, men hvor gode vil VI virkelig blive, ikke kun til at bruge, men også til at formidle børnene denne viden og forståelse af brugen af computeren ikke kun til spil, men til alle de store muligheder den rummer?

torsdag den 1. november 2007

Nyt forsøg

Ja altså, jeg for sangen at høre via min Quick-Player, men det var jo ikke lige sådan det skulle være, hmmm.
Næste forsøg og hvad lærte jeg af det, jeg glemte at kopiere linket undervejs, så nu var jeg inde på min side og finde et link, som forhåbentlig er det rigtige denne gang.
Test, jeg forsøger igen. Samme advarsel som før gælder stadig :-)

Hvem har malet himlen blå?

Har nu altså lige snydetestet og ja, nu havner jeg der hvor jeg skal, jubii så kan jeg jo gå igang med flere optagelser!! Men socialfag skriftlig eksamen skal lige overståes først :-(

Podamatic og legen med lyd

Det driller, jeg har fået optaget lidt sang og snak. Fået det gemt, men ikke rigtig, da jeg ikke havde placeret den der fil korrekt, øv!! Nå, men jeg har fået det ændret og jeg har fået min MPR3 fil uploadet, jeg kan i hvertfald høre den på min Podcast side. Så nu vil jeg se hvordan jeg får den lagt her, om det virker??? Er lidt skeptisk, skriver derfor som jeg skriver, da jeg virkelig ikke er sikker på om det lykkedes.
http://jadiana0911.podomatic.com/enclosure/2007-11-01T04_53_32-07_00.mp3
ja, det er jo ikke det fineste link man kan få, men nu lægger jeg det i bloggen og så ser vi videre hvad der sker. Skulle det virke, så skru ikke for højt op, jeg er jo ingen lydspecialist :-)