Efter at have læst artiklen Doom i Havnbjerg må jeg sige, at jeg genkender mange af de observationer som bliver beskrevet. I vores SFO var der dog kun 2 computer og de havde ikke noget netværk, men fælleskabet var der og man fik tit duften af sure sokker i næsen, når man skulle op på hemsen for at se, hvad det var der skete ved skærmene, fordi der var så mange børn.
Her kunne man også tydeligt se, at det var de store drenge som havde styr på reglerne og fremgangsmåden i spillene og at de mindre drenge skulle se på. De store drenge har, set med de små drenges øjnes, gennem deres "Know how" omkring spillet opnået en form for status, de er seje og kan finde ud af denne komplicerede computerteknik, med alle de knapper og nye beskeder der hele tiden dukker op på ny. Og de små drenge er, fordi de ser op til de store, blevet accepteret, de bliver tolereret, når de ser på og stiller spørgsmål, fordi det bekræfter de store i, at det er dem der er gode og kan finde ud af det. Dette fællesskab, som kommer op at stå, kunne man også følge udenfor computerrummet. Rollerne er fordelte, de store er de "seje" og de små, er dem der skal lære endnu, men det er på en rar møde det foregår, de er flinke ved hinanden og finder ud af, at det kan være en fordel at lære fra hinanden.
I starten har jeg heller ikke forstået, at de andre bare gider at sidde ved siden af og se på, men det er som der også beskrives i artiklen, meget mere der foregår i sådan et forløb.
Min oplevelse om pædagogens rolle, med hensyn til computerne, har ikke været den store "aha-oplevelse", børnene fik sedlen til at skrive sig på, og hvis de mindste skulle have hjælp til at logge sig på, så blev det gjordt. Men hvor er den virkelige interesse for det børnene laver ved computeren? Kommer man op og kigger, tror børnene tit at noget er galt, de føler sig kontroleret og det kan ikke være rigtigt. Man skal ikke selv være verdensmester i spil, for at tale med børnene om det de spiller/foretager sig på computern, men det er sikkert godt at holde sig opdateret, vise interesse og spørge dem, hvad det er de laver. Børnene må godt stå i rollen, som den der har mere forstand på det, det styrker dem i det de kan og de bliver ikke kun ivrige til at gøre det endnu bedre, men lysten til at fortælle om det de har lavet med computerne bliver også større.
Jeg fandt i Børn og unge artiklen Computer pæd@gogik . Mellem disse to artikler ligger der 5 år. Og hvor vi i den første læser, at pigerne ikke er så aktive, er der sket en udvikling og pigerne kan endda få drengene til at lege med pigespil.
I denne fritidsklub, må jeg nok sige, at man har gjordt noget ud af alle tre punkter, som vi i dette indlæg skal forholde os til. Og jeg ser tydeligt den kulturelle udvikling i det.
Musik med computeren, før i tiden blev der lavet trommer af kokosnødder.
Invitationer og bogmærker, før i tiden blev der klippet og klistret.
SIMS spillet, da jeg var barn, klippede jeg personer og ting og sager ud af varehus kataloger og lavede sådan en egne verden.
Det hele har forandret sig, men stadig laver vi og også børnene de samme ting, bare på en anden måde. Legen er der stadig, børnene udvikler deres kompetencer, bare på en anden måde.
Jeg vil mene, at computeren er et vigtigt redskab, som ikke kun skal bruges af børnene selv, men som Søren Nørgaard siger i artiklen, der skal være en voksen, der arbejder sammen med børnene, inspirerer dem og introducerer nogle nye ting for dem.
Vi lærer en masse i multimedie lige nu, men hvor gode vil VI virkelig blive, ikke kun til at bruge, men også til at formidle børnene denne viden og forståelse af brugen af computeren ikke kun til spil, men til alle de store muligheder den rummer?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Hej Diana! Jeg har tænkt lidt over det du skriver om hvor gode vi egentligt vil blive. Jeg mener ikke at vi som pædagoger skal bestræbe os på at vide alt det nye. Det er simpelthen en umulig opgave. Udviklingen sker jo så stærkt. Istedet tror jeg at vi skal overlade computerkompetancerne til børnene og lade dem lære ved hinanden. Vi, som pædagoger kan så lære og hjælpe børnene med de sociale kompetancer mm. som vil være forbundet med legen ved computeren. Hermed ikke sagt at vi slet ikke skal vide noget om computerverdenen. Vi skal følge med men ikke bestræbe os på at blive lige så gode som børnene.
Hej! Jeg selv har ingen erfaringer angående en børnegruppe foran computeren. Men som det fremgår af artiklen er børnene meget villige og meget stolte, når de bliver bedt om at introducere de voksne. Det er jo også helt naturligt, så kan de da engang vise, at de ved noget mere end den ellers alting vidende voksne. Det må give dem en ekstra portion selvtillid.
Det forekommer mig, at jeg for nogle uger siden læste/hørte, at pigers forbrug af tid foran computeren nu er større end drengenes, og aat der samtidig blev talt om, at det så er andre aktiviteter, de benytter sig af... - Desværre kan jeg ikke lige huske, hvor jeg så/hørte det henne, men jeg tænker, at det da i høj grad kunne være værd at kigge nærmere på...
Men for nu at vende tilbage til spørgsmålet omkring pædagogers kompetencer i forbindelse med computerspil, så tror jeg faktisk, at du har fat i noget af det rigtige, Diana. Min erfaring siger mig i hvert fald, at børnene synes, det er supercool, når en voksen interesser sig for og deltager aktivt i de spil, de spiller. - Så jeg tror, vi er på rette vej ved at udvikle vores egene kompetencer på området og samtidig blive lidt klogere på, hvad computeren også kan bruges til sammen med børn - udover at spille :-)
Hej hej,
jeg tror heller ikke, at vi kan vide det hele omkring computeren, det er ikke det jeg mener eller slev vil, men være informeret, opdateret og kunne vise/fortælle børnene om de nye muligheder der evt. (ja sikkert) kommer. Det må også være med til 1. at få en god forbidelse til børnene, fordi de ser og oplever at vi har interesse for deres computerverden og 2. desto bedre vi er inde i de forskellige ting, som kan laves med computeren, udover at lege, kan vi, når vi stødder på forældre forklare, hvad det egentlig er børnene foretager sig, og hvad det er der sker. Vi skal ikke kun selv se at samfundet har forandret sig, men der er nok nogen, som skal have åbnet øjnene, at børn nutildags beskæftiger sig på en anden måde, end bare for 20 år siden.
Hej Diana Jeg tror heller ikke det er nødvendigt at vi ved alt om computere, men at vi kan fortælle forældrene, hvad det er børnene laver, når de sidder ved computeren,så vi også på den måde ser hvad barnet laver, før i tiden var der jo heller ikke computere, idag styres næsten alt med computere og hvorfor skal børn ikke have lov til at lege og lære på denne måde, derfor er jeg enig med dig i at der er nogen der skal have åbnet øjnene.
Send en kommentar